Gennemførte tilsynsbesøg på voksenområdet i 2026

Af listen umiddelbart nedenfor fremgår de af årets tilsynsbesøg på voksenområdet, der er gennemført til dato. Ved at klikke på det enkelte besøg kan man læse, hvilken type institution mv. der var tale om, om tilsynsbesøget havde et særligt fokus, om besøget var varslet eller uvarslet, og hvor mange samtaler vi havde med indsatte, beboere, patienter mfl., med pårørende mfl. (pårørende, værger, bistandsværger og patientrådgivere) og med ansatte foruden med ledelsen. Ombudsmanden samarbejder inden for OPCAT[1] med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder (IMR), som bl.a. deltager i tilsynsbesøg. Derfor fremgår det også, om DIGNITY og/eller IMR deltog i besøget. Hvis besøget er afsluttet, er der herefter et link til ombudsmandens afsluttende brev, og efterfølgende præsenteres eventuelle anbefalinger, der er givet til institutionen. Hvis et afsluttet besøg har givet anledning til, at der samtidig er rejst sager af egen drift, er dette også anført.

Efter listen over de gennemførte tilsynsbesøg følger en oversigt, hvor det først fremgår, hvor mange af årets tilsynsbesøg der er gennemført til dato. Derefter vises, hvor mange samtaler vi i forbindelse med besøgene har haft med indsatte, beboere, patienter mfl., med pårørende mfl. og med ansatte. Oversigten viser også, hvor mange af besøgene henholdsvis DIGNITY og IMR deltog i. Derudover fremgår antallet af besøg, der var henholdsvis varslede og uvarslede, og hvor mange besøg der til dato er afsluttet henholdsvis med og uden anbefalinger. Endelig vises antallet af endnu ikke afsluttede besøg.

[1] OHCHR | Optional Protocol to the Convention against Torture (OPCAT)

Arrestafdeling

Uvarslet besøg

Samtaler med 8 indsatte, 4 ansatte og ledelsen

IMR og DIGNITY deltog

Tilsynsbesøg i Polititorvets Arrest

Anbefalinger:

  • At ledelsen sikrer, at både indsatte og ansatte ved, at det er fuldt acceptabelt, at indsatte foretager cellekald for at komme på toilettet, også om natten 
  • At ledelsen sikrer brug af tolk i nødvendigt omfang 
  • At ledelsen sikrer, at de indsatte er bekendte med mulighederne for diskretion ved aflevering af anmodningssedler 
  • At ledelsen ved opslag eller lignende orienterer de indsatte om muligheden for at vælge talsmænd 
  • At ledelsen afdækker mulighederne for udlevering af indsattes sovemedicin på et senere tidspunkt om aftenen med henblik på at varetage hensynet til de indsattes døgnrytme 
  • At ledelsen sikrer, at reglerne om adgang til medicinskabe og om opbevaring af håndkøbsmedicin i bekendtgørelse nr. 1109 af 30. juni 2020 om medicinskabe eller -rum samt håndkøbslægemidler i kriminalforsorgens institutioner overholdes, herunder om aflåsning af medicinskab, om datomærkning af medicin og om destruktion af udløbet medicin 
  • At ledelsen sikrer, at reglerne om tandeftersyn til indsatte overholdes.

 

Arrestafdeling

Uvarslet besøg

Samtaler med 19 indsatte, 1 ansat og ledelsen

IMR og DIGNITY deltog

Tilsynsbesøg i Blegdamsvejens Arrest

Anbefalinger:

  • At ledelsen sikrer, at de indsatte oplyses om, hvordan de kan få husordenen udleveret 
  • At ledelsen sikrer, at de indsatte er bekendte med mulighederne for diskretion ved aflevering af anmodningssedler 
  • At ledelsen afdækker mulighederne for udlevering af indsattes sovemedicin på et senere tidspunkt om aftenen med henblik på at varetage hensynet til de indsattes døgnrytme 
  • At ledelsen sikrer, at opbevaring af håndkøbsmedicin sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1109 af 30. juni 2020 om medicinskabe eller -rum samt håndkøbslægemidler i kriminalforsorgens institutioner, herunder om destruktion af udløbet medicin 
  • At ledelsen sikrer, at reglerne om tandeftersyn til indsatte overholdes 
  • At ledelsen sikrer, at udlændinges adgang til undervisning administreres i overensstemmelse med reglerne herom.

 

Udslusningsfængsel

Varslet besøg

Samtaler med 6 indsatte, 2 tidligere indsatte, 4 ansatte og ledelsen

Tilsynsbesøg i Kværndrup Udslusningsfængsel

Anbefalinger:

  • At husordenen revideres, så den er retvisende og opfylder kravene i de gældende regler, herunder indeholder oplysninger om optagelsesproceduren, og godkendes i henhold til regelgrundlaget
  • At ledelsen sikrer, at der i forbindelse med opfølgning, evaluering mv. af handleplanen for en indsat i relevant omfang sker tilretning af handleplanen i forhold til de aktuelle oplysninger om den indsattes forhold
  • At ledelsen har fokus på, at reglerne om beskæftigelsestid overholdes, herunder ved løbende at være opmærksom på muligheder for at skaffe beskæftigelsestilbud til de indsatte
  • At ledelsen sikrer, at samtykke til undersøgelse af en indsats bil på udslusningsfængslets område indhentes forud for undersøgelsen og dokumenteres, samt at den indsatte gøres bekendt med, at samtykket til enhver tid kan tilbagekaldes
  • At ledelsen sikrer, at de indsatte i overensstemmelse med reglerne i udgangsbekendtgørelsen gøres bekendt med adgangen til at lade sig bistå og få aktindsigt, inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en udgangstilladelse eller en udstationeringstilladelse.

 

Udslusningsfængsel

Varslet besøg

Samtaler med 8 indsatte, 2 tidligere indsatte, 2 ansatte og ledelsen

IMR deltog

Tilsynsbesøg i Brøndbyhus Udslusningsfængsel

Anbefalinger:

  • At husordenen revideres, så den er retvisende og opfylder kravene i de gældende regler, herunder indeholder oplysninger om optagelsesproceduren, og godkendes i henhold til regelgrundlaget
  • At ledelsen har fokus på, at reglerne om beskæftigelsestid overholdes, herunder ved løbende at være opmærksom på muligheder for at skaffe beskæftigelsestilbud til de indsatte
  • At ledelsen sikrer, at reglerne i besøgsbekendtgørelsens § 15 om indhentelse af en udtalelse fra de sociale myndigheder iagttages ved tilladelse til besøg af børn hos indsatte, der udstår straf for drab af eller grovere volds- eller sædelighedsforbrydelser mod mindreårige
  • At ledelsen er opmærksom på, hvornår Danmarks Fængslers narkotikahundes færden i udslusningsfængslet udgør en undersøgelse af indsatte, som ifølge de gældende regler kun kan gennemføres med den indsattes samtykke, og hvordan udslusningsfængslet kan sikre, at reglerne overholdes.

 

Udrejsecenter for udenlandske børnefamilier og enlige kvinder. Blandt beboerne er både nyankomne udlændinge, udlændinge med en verserende asylsag og udlændinge i udsendelsesposition.

Varslet besøg

Samtaler med 5 voksne beboere, 6 børn, 13 ansatte og ledelsen

DIGNITY deltog

Tilsynsbesøg på Udrejsecenter Avnstrup

Anbefalinger:

  • At ledelsen udarbejder retningslinjer om forebyggelse og håndtering af vold og trusler mellem beboerne
  • At ledelsen sikrer, at husordenen bringes i overensstemmelse med de gældende regler.

 

Udslusningsfængsel

Besøget omfattede begge udslusningsfængslets afdelinger, Lysholmgård og Kastanienborg

Varslet besøg

Samtaler med 7 indsatte, 1 tidligere indsat, 5 ansatte og ledelsen

DIGNITY deltog

Tilsynsbesøg i Hvidovre Udslusningsfængsel

Anbefalinger

  • At husordenerne revideres, så de er retvisende og opfylder kravene i de gældende regler, herunder indeholder oplysninger om optagelsesproceduren, og godkendes i henhold til regelgrundlaget
  • At ledelsen har fokus på, at reglerne om beskæftigelsestid overholdes, herunder ved løbende at være opmærksom på muligheder for at skaffe beskæftigelsestilbud til de indsatte
  • At ledelsen sikrer, at reglerne i besøgsbekendtgørelsens § 15 om indhentelse af en udtalelse fra de sociale myndigheder iagttages ved tilladelse til besøg af børn hos indsatte, der udstår straf for drab af eller grovere volds- eller sædelighedsforbrydelser mod mindreårige
  • At ledelsen sikrer, at personalet har kendskab til og overholder reglerne om undersøgelse af de indsattes opholdsrum
  • At ledelsen sikrer, at de indsatte i overensstemmelse med reglerne i udgangsbekendtgørelsen gøres bekendt med adgangen til at lade sig bistå og få aktindsigt, inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en udgangstilladelse eller en udstationeringstilladelse.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand foretog den 3. og 4. marts 2026 et varslet tilsynsbesøg på i alt 4 afdelinger i Nyborg Fængsel og Arrest. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og repræsentanter for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

På besøgstidspunktet var der 92 indsatte på de besøgte afdelinger.

Ombudsmanden havde fokus på bl.a. magtanvendelse, indgreb og begrænsninger over for indsatte, relationer, sundhedsmæssige forhold, beskæftigelse, undervisning og fritid.

I forbindelse med tilsynsbesøget talte besøgsholdet med 18 indsatte, 5 ansatte og ledelsen.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand foretog den 11. og 12. marts 2026 et varslet tilsynsbesøg på Lyng Udslusningsfængsel. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og repræsentanter for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Tilsynsbesøget var det fjerde temabesøg i 2026. Nyheden om ombudsmandens valg af udslusningsfængsler som tema for sine tilsynsbesøg på voksenområdet i 2026 kan læses her.

Lyng Udslusningsfængsel har 36 pladser.

Ombudsmanden havde fokus på bl.a. overgangen til udslusningsfængslet, forholdene under opholdet i udslusningsfængslet samt overgangen fra udslusningsfængslet til det omgivende samfund. Der var desuden fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold.

I forbindelse med tilsynsbesøget talte besøgsholdet med 8 indsatte, 3 tidligere indsatte, 5 ansatte og ledelsen.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand foretog den 16. marts 2026 et anmeldt tilsynsbesøg i Næstved Arrest. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og repræsentanter for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Næstved Arrest har 16 pladser.

Besøget koncentrerede sig om ombudsmandens sædvanlige fokusområder magtanvendelse, indgreb og begrænsninger, relationer, sundhed, beskæftigelse, undervisning og fritid.

Ved tilsynet talte ombudsmandens besøgshold med 4 indsatte, 3 ansatte og ledelsen.

 

Udslusningsfængsel

Varslet besøg

Samtaler med 8 indsatte, 3 ansatte og ledelsen

DIGNITY deltog

Tilsynsbesøg i Engelsborg Udslusningsfængsel

Anbefalinger:

  • At husordenen revideres, så den er retvisende og opfylder kravene i de gældende regler, herunder indeholder oplysninger om optagelsesproceduren, og godkendes i henhold til regelgrundlaget
  • At ledelsen har fokus på, at reglerne om beskæftigelsestid overholdes, herunder ved løbende at være opmærksom på muligheder for at skaffe beskæftigelsestilbud til de indsatte
  • At ledelsen sikrer, at de indsatte i overensstemmelse med reglerne i udgangsbekendtgørelsen gøres bekendt med adgangen til at lade sig bistå og få aktindsigt, inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en udgangstilladelse eller en udstationeringstilladelse.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand foretog den 13. og 14. april 2026 et varslet tilsynsbesøg i Skejby Udslusningsfængsel. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og repræsentanter for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Tilsynsbesøget var det sjette temabesøg i 2026. Nyheden om ombudsmandens valg af udslusningsfængsler som tema for sine tilsynsbesøg på voksenområdet i 2026 kan læses her.

Skejby Udslusningsfængsel har 28 pladser.

Ombudsmanden havde fokus på bl.a. overgangen til udslusningsfængslet, forholdene under opholdet i udslusningsfængslet samt overgangen fra udslusningsfængslet til det omgivende samfund. Der var desuden fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold.

I forbindelse med tilsynsbesøget talte besøgsholdet med 6 indsatte, 3 tidligere indsatte, 3 ansatte og ledelsen.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand foretog den 22. og 23. april 2026 et varslet tilsynsbesøg i Hammer Bakker Udslusningsfængsel. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Tilsynsbesøget var det syvende temabesøg i 2026. Nyheden om ombudsmandens valg af udslusningsfængsler som tema for sine tilsynsbesøg på voksenområdet i 2026 kan læses her.

Hammer Bakker Udslusningsfængsel har 27 pladser. Desuden er der plads til 3 til 5 familier i udslusningsfængslets familiehus.

Ombudsmanden havde fokus på bl.a. overgangen til udslusningsfængslet, forholdene under opholdet i udslusningsfængslet samt overgangen fra udslusningsfængslet til det omgivende samfund. Der var desuden fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold.

I forbindelse med tilsynsbesøget talte besøgsholdet med 8 indsatte, 2 tidligere indsatte, 6 ansatte og ledelsen.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand foretog den 24. april 2026 et uvarslet tilsynsbesøg i detentionen på politistationen i Valby. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Detentionen har otte detentionslokaler.

Ombudsmanden havde fokus på bl.a. sikkerheden for de frihedsberøvede og magtanvendelse. Der var desuden fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold.

I forbindelse med tilsynsbesøget talte besøgsholdet med 1 ansat og ledelsen.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand foretog den 6. og 7. maj 2026 et varslet tilsynsbesøg i Maribo Udslusningsfængsel. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Tilsynsbesøget var det ottende temabesøg i 2026. Nyheden om ombudsmandens valg af udslusningsfængsler som tema for sine tilsynsbesøg på voksenområdet i 2026 kan læses her.

Maribo Udslusningsfængsel har 20 pladser.

Ombudsmanden havde bl.a. fokus på overgangen til udslusningsfængslet, forholdene under opholdet i udslusningsfængslet samt overgangen fra udslusningsfængslet til det omgivende samfund. Der var desuden fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold. 

I forbindelse med tilsynsbesøget talte besøgsholdet med 5 indsatte, 3 tidligere indsatte, 4 ansatte og ledelsen.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand gennemførte den 20. og 21. maj 2026 et varslet tilsynsbesøg på Sødisbakke i Mariager, der er en institution for voksne med udviklingshandicap. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Besøget omfattede tre afdelinger: en afdeling for dømte og kriminalitetstruede, en afdeling for personer med komplekse udviklingsforstyrrelser og en afdeling for personer med behov for særforanstaltninger. Der bor i alt 35 personer på de tre afdelinger.

Ombudsmanden havde fokus på bl.a. relationerne mellem beboerne og personalet, relationerne mellem beboerne indbyrdes, magtanvendelse over for beboerne og de sundhedsmæssige forhold.

Under besøget talte besøgsholdet med 7 beboere, 8 ansatte og ledelsen.

 

Besøget er ikke afsluttet.

Fakta

Folketingets Ombudsmand foretog den 4. juni 2026 et uanmeldt tilsynsbesøg i Randers Arrest. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Randers Arrest har 43 pladser.

Besøget koncentrerede sig om ombudsmandens sædvanlige fokusområder magtanvendelse, indgreb og begrænsninger, relationer, sundhed, beskæftigelse, undervisning og fritid.

Ved tilsynet talte ombudsmandens besøgshold med 9 indsatte, 4 ansatte og ledelsen.

 

 
  ANTAL
ANTAL TILSYNSBESØG TIL DATO 16
SAMTALER MED INDSATTE, BEBOERE, PATIENTER MFL. 145
SAMTALER MED PÅRØRENDE MFL. 0
SAMTALER MED ANSATTE 71
MED DIGNITY 14
MED IMR 3
VARSLEDE/UVARSLEDE BESØG 12/4
AFSLUTTET MED ANBEFALINGER 7
AFSLUTTET UDEN ANBEFALINGER  
UAFSLUTTEDE 9